• Home

  • Projekter

  • Dit projekt

  • Kontakt

  • More

    Use tab to navigate through the menu items.
    < Tilbage

    Ombygning af 2-plans 70'er villa

    Anne og Jan købte en villa fra 1976 med en fantastisk beliggenhed og udsigt til Lillebælt. Villaens godt 180 m2 i to plan skulle forvandles til en moderne og funktionelt hjem til en familie med fire børn. Ingen plads måtte gå til spilde. Fra starten af havde familien en klar idé om rumfordelingen. Værelser i underetagen og fælles ophold på 1. sal. Derudover skulle der være en ny trappe til første sal samt et ekstra toilet. Der skulle laves en kæmpe kvist i køkken/alrummet - med udgang til en stor terrasse. Børneværelserne skulle være så store som muligt. Et kombi bryggers/fællesrum for børnene, således at de havde et fællesareal til spil og andre aktiviteter.
    Køkken/alrummet har en fantastisk udsigt!!! En stor kvist med gulv-loft vinduer giver ståhøjde udover skunk-linjen og øger etagearealet. Et moderne køkken - med mørkebrune trælåger og sorte greb passer godt huset 70'er stil. Højskabene er bygget ind i skunken og optager ikke noget unødvendig plads. Alt ialt er de 180 m2 udnyttet superoptimalt og de 6 beboere har fået masser af plads.
    Indgangspartiet er blevet trukket frem i facaden og det har givet en større entré med indbygget garderobe. Entré-rummet er dobbelthøjt og åbner sig mod køkken/alrummet på 1. sal.
    køkken-lille.jpg
    terasse-011-lille.jpg
    udsigt-002-lille.jpg
    indretning-006-lille.jpg

    ​

    indretning-003-lille.jpg
    TV og anlæg er bygget ind i skråvæggen og alle installationer er gemt. Ligeledes er reoler med glaslåger bygget ind i skunken for at udnytte pladsen til opbevaring optimalt.
    Trappen leder fra entreen mod stuen og et flot kig ud af det store sydvendte vindue i gavlen. Lofter er fritlagte til kip og med synlige bjælker. En ny gæstetoiletkerne opdeler - sammen med trappen - det store rum i stue og køkken/alrum.
    terasse-009-lille.jpg
    Bryggers-delen med teknik og vaskemaskine er blevet skjult bag store skydelåger, og rummet kan derved finde sin anden anvendelighed som fællesrum for børnene.
    Den gamle vinkelstue og trapperum er blevet transformeret om til 3 store børneværelser med indbyggede skabe og nicher - alle 3 med udganggang til bryggers/fællesrummet. 
Den nye trappe til første sal placerer sig centralt huset - nærmere bestemt i den gamle gang. Under trappen - i et af værelserne er der blevet plads til en alkove.

    © Mangor portfolio